Hva Er Et Faglig Essay Examples

Faglig essay

Det er farlig, det…

 Av Kjetil Dybvik

 Faglig artikkel kan man saktens snakke om. Eller personlig essay. Men faglig essay, hva i all verden er det?

 Mange høyskolemiljøer velger en umulig mellomposisjon, sier forfatter, journalist og forsker Jo Bech-Karlsen. Høyskolene sier til studentene: Skriv gjerne essay, men vær nøytral. Men essayet er jo ikke nøytralt, det er per definisjon personlig og subjektivt. Derfor skaper slike doble signaler forvirring og frustrasjon blant oppegående studenter. Det er som å si: Dra på sykkeltur, men sett igjen sykkelen hjemme.

 Det er ikke sikkert du er noe mindre forvirret etter å ha hørt mitt innlegg, men du vet sannsynligvis litt bedre hvorfor du er forvirret. Jeg skal prøve meg på noen begrepsavklaringer, hva er artikkel, hva er essay, jeg skal gi noen eksempler, jeg skal komme med noen egne meninger. Det er bare å starte.

 Heldigvis har jeg Bibelen med meg. Skriveboka. Ikke ”En Skrivebok”, men Selveste Skriveboka. Bibelen, med andre ord. En hendig Bibel, for det er en Bibel med register. Vi slår opp på essay. Finner henvisninger til side 106, 354 og 377. Men ikke til side 445. Og det er jo der det mest matnyttige om essay står. Hva er dette? Er ikke Bibelen til å stole på? Snakker Bibelen mot seg selv? Må man tenke sjøl, være våken, tolke, lete, granske også når man leser Bibelen? Ja, en seriøs essayist må det.

Side 446 og 447 i Morken Andersens testament byr på en inndeling i det informale og det formale essayet med henholdsvis Montaigne og Bacon som fedre. I vår sammenheng, det faglige essay, er det Bacon som blir mest aktuell. Hans essays, sier Skriveboka, var belærende, moraliserende og traktataktig, hans essay er preget av en nesten vitenskapelig distanse, konsentrert og saksrettet.

Her er mitt forsøk på faglig essay, men les gjerne først dette utdraget fra Far Francis’ faglige essay «Om studier». Vi går helt tilbake til sjangerens opphav.  

Om studier

Studier tjener til glede, pryd og nytte. Deres hovedfordel ligger for gledens del i det private og tenksomme; for prydens, i samtalen, og for nyttens, i dømmekraft og handlekraft. For kyndige menn (sic) kan handle og ofte dømme i enkeltsaker, en for en; men almene råd om tingenes sammenheng og beste ordning finner man helst hos lærde folk. Å tilbringe for mye tid med studier er latskap; å bruke dem for mye til pryd er affektasjon; å tufte sine dommer helt og holdent på deres regler er den lærdes vesen.

Studier forbedrer naturen, og blir selv forbedret av erfaringen (min utheving); for naturlige evner er som naturens planter, de trenger odling; mens studier alene gir for vidløftige veivalg, og trenger begrensning av erfaringen. Durkdrevne menn forakter studier, enkle menn beundrer dem og kloke menn bruker dem, for studier i seg selv lærer ingen mann å bruke dem; dét er en visdom hinsides og hevet over dem som bare kan vinnes ved observasjon (min utheving).

Les ikke for å motsi og motbevise, og ikke for å tro eller ta for gitt, og ikke for å finne emner for snakk og samtale, men for å veie og vurdere. (…)

Lesing skaper et helt menneske, samtale et våkent menneske og skriving et nøyaktig (min utheving) menneske; så om en mann skriver lite, trenger han stor hukommelse, samtaler han lite, trenger han stor snarrådighet, og leser han lite, trenger han stor sluhet, dersom han vil gi inntrykk av å kunne det han ikke kan. (…)

 Her sitert fra Familiens store lesebok. Redaktør: Brikt Jensen. Oslo 1996. Side 269. De uthevede ordene mener jeg ikke bare har noe med studering generelt å gjøre, men at de også kan knyttes spesifikt til essayskriving.

Det formale og det informale essay, altså. Vel og bra. Eller? Det er ikke mulig å skille ut fagessay som egen essaysjanger. Det inngår i det store essaybegrepet, sier Jo Bech-Karlsen i sin bok Gode fagtekster. Essayskriving for begynnere. For ham er det viktigst at det går et grunnleggende skille mellom artikkel og essay, et skille som har med logisk struktur å gjøre.

Artikkelen: Systematisk på jakt etter definisjoner, svar og konklusjoner.

Essayet (uansett type): Åpent, søkende, sanselig og reflekterende

Sjangerinndelinga i boka Tekstens autoritet egner seg også til å finne ut av forskjellen på artikkel og essay:

Vitenskapelig (presentere nytt budskap)

 * Avhandling     * Artikkel     * Essay

Populærvitenskapelig (gjøre akseptert kunnskap allment kjent)

 * Artikkel    *  Essay

Instruerende tekster

 * Læreboktekst

For oss blir hovedpoenget å merke seg at essay, er noe annet enn artikkel og avhandling. Det ser vi, siden de på samme nivå i skjemaet, er sidestilt.

Her følger noen nøkkelsetninger som klart viser at faglig artikkel og faglig essay, langt fra er det samme:

Den faglige artikkel er konkluderende, det faglige essay er problematiserende. Det gjør det med en gang litt farlig. Det faglige essay skal være litt farlig, synes jeg. Hvorfor ellers skrive essay? Hvorfor ikke da heller velge den faglige artikkel? Det faglige essay er farligere enn den faglige artikkel.

En annen måte å få fram forskjellen på den faglige artikkel og det faglige essay på, kan være å sammenligne dem med henholdsvis en kikkert og et prisme, slik Siri Meyer gjør. I artikkelen skal tankens lyskraft ”rettes mot et enkelt og disiplinæravgrenset mål. Et essay derimot kan være som et prisme, hvor en og samme lysstråle brytes i ulike retninger som overskridende fagtradisjoner og genrekonvensjoner.” (Meyer 1995:11) Den faglige artikkel er en kikkert, det faglige essay er et prisme.

Enda en innfallsvinkel til forskjellen på faglig essay og faglig artikkel gir Dag Østerberg: ”Den vitenskapelige essayisten må kjenne feltet sitt og samtidig kunne ta et steg tilbake og se det i en videre sammenheng. Han eller hun må kunne sitt fagspråk og samtidig kjenne andre former for litteraritet.”Den faglige artikkelforfatter kjenner sitt felt og sin sjanger. Den faglige essayist ser videre og er bredere litterært orientert.

Vær obs på at på tross av åpenbare forskjeller, setter ganske mange likhetstegn mellom faglig artikkel og faglig essay. Her er et eksempel fra Utfyllende reglement for eksamen ved Det teologiske menighetsfakultet:

Faglig essay: Et skriftlig arbeid, på masternivå, med et fastsatt omfang, der emne er avtalt isamråd med faglærer, skrevet i sjangeren fagartikkel.

 Essay er blitt et akademisk moteord. Kaller man artikkelen essay blir det liksom litt finere.

Sammendragstesten til Morken Andersen er fin å bruke for å skille mellom artikkel og essay. I et essay har mening og skrivemåte smeltet sammen. Det blir umulig, og meningsløst, å lage et sammendrag. En vitenskapelig artikkel derimot, kan lett sammendras.

Her er mitt ”sammendrag” av hva du kan, bør og må gjøre i et faglig essay:

  • Du må problematisere.
  • Du må bygge med essayets tyngste byggesteiner: refleksjon og fortelling. Pluss på med kunnskapsstoff og teori.
  • Ikke ha for stor respekt for teorier. Teorier er ikke statiske, de utvikler seg nettopp ved at de utfordres. ”Ikke les for mye teori før du begynner å skrive, men skriv ut fra ditt engasjement.” Marte Halse (2000:117).
  • Samtidig vet essayisten at han står på skuldrene til noen. Man er i dialog med dem som har gått foran og kvistet løype.
  • Bruk gjerne empiri. Følg sporene i materialet ditt til de levende fortellingene som finnes i det. Vær konkret. Reflekter. På den måten vil du skrive deg fram til et faglig ståsted. Og da kan du trekke inn teori, fordi da kan du gå i dialog med teorien.
  • Du må ikke skrive så gudsjammerlige kjedelig. Knusktørt er ikke identisk med saklig.
  • Du må bruke dine erfaringer. De må allmenngjøre dem gjennom refleksjonens muligheter for utvidelse og sammenlikning.
  • Du må ikke, synes jeg, streve så hardt for å virke nøytral. Nøytral, hva er det? Fagteksten vil også alltid være en språklig konstruksjon, selv om den kanskje prøver å late som noe annet. Fagtekster prøver å gjøre seg usynlig som språk, for eksempel ved å velge en klisje framfor en nyskapende metafor. Men hva er ærligst? Hva er modigst? Jeg vil si at det er å vise tydelig at man selv er tilstede i teksten. Heldigvis er dette noe som har blitt vanligere også i fagtekster. Ingen tror lenger på språkets nøytralitet likevel. Fakta har aldri annet enn lingvistisk eksistens, skriver Roland Barthes. Og Sissel Lie skriver i Fri som foten: ”Den såkalte nøytrale fagteksten vi kjenner, er klisjeenes seier. Fordi vi ikke er sikre på hvor grensene går, holder vi oss på god avstand innenfor.”

Litteratur

Bech-Karlsen, Jo: Gode fagtekster. Essayskriving for begynnere. Oslo 2003

Bennet, William J (red): Familiens store lesebok. Oslo 1996

Brodersen m.fl: Tekstens autoritet. Oslo 2007. Kapittel

Lie, Sissel: Fri som foten. Om å skrive fagtekster. Oslo 2000

Lie/Thowsen (red): Fagskriving som dialog. Oslo 2000

Morken Andersen, Merete: Skriveboka. Oslo 2008

Ressurser på Internett:

Norsk digital læringsarena om essay: http://ndla.no/nb/node/13316

Francis Bacons essays på engelsk: http://oregonstate.edu/instruct/phl302/texts/bacon/essays_contents.html

Jo Bech-Karlsen i Samtiden 03/03: http://www.samtiden.no/03_3/art3.html

Høgskolen i Bodø. Fra fagplanen til Mastergrad i praktisk kunnskap, under Essay – vitenskapelig tekst: http://www.hibo.no/index.php?ID=15136&lang=nor&displayitem=MP300P%7C000%7C1%7C20093%7CNO&module=studieinfo&type=emne

Lik dette:

LikerLaster...

3 Comments »



Kære bloglæser
Jeg har fået nyt domæne. Du kan finde den nye blog her: www.suneweile.dk
God fornøjelse!

Hvad er et essay?

Begrebet ’essay’ stammer egentlig fra latin ’exagium’ som bl.a. betyder ’undersøgelse’. Det er med samme betydning vi anvender genrebetegnelsen i dag, hvor et essay kan siges at være en undersøgelse, overvejelse eller refleksion over et emne og en problemstilling.

Hvad er formålet med et essay?

Formålet med et essay er at gå i dybden med et emne og en problemstilling ved at se det fra flere (ofte overraskende) vinkler. Men modsat en diskussion er det ikke meningen, at du skal argumentere for et bestemt synspunkt. Det kan være svært helt at forstå forskellen på et essay og en diskussion, fordi du i begge genrer kan blive bedt om at tage udgangspunkt i en tekst, og det derfor virker logisk også at diskutere den. Men det vigtigste ved et essay er, at det ikke må blive en diskussion. Man kan sige, at den store forskel er, at i et essay er emnet i fokus, i en diskussion er synspunkterne i fokus.

Konkret eksempel:

Krig er for mange mennesker et negativt begreb, et begreb der ofte forbindes med død, ødelæggelse og sorg. Når man som mange mennesker gør, spiller computerspil, Playstationspil osv. hver dag, er krigsspil en faktor der næsten ikke er til at undgå. Mange unge og ældre bliver draget af disse krigsspil, da det giver en form for kontekst til den virkelige verden og  følelsen af at deltage kommer til live.  Grafikken virker ofte utrolig levende og det gør spillene meget troværdige.  Men hvilken betydning har krigsspillene på spillerne? Ser de krigen anderledes efter at være opslugt i en verden, hvor krig optræder som fiktiv virkelighed?

Af samme grund må et essay ikke indeholde en konklusion. Det er ikke vigtigt at komme frem til en løsning eller et fast synspunkt, fordi essayet netop er en afsøgning og undersøgelse af et emne. Som vi skal se senere, har det også betydning for opbygningen af essayet.

Hvad skal et essay indeholde?

Et essay skal indeholde refleksion, undersøgelse og overvejelser omkring en problemstilling. Det vigtigste er, at du husker, at omdrejningspunktet er en problemstilling dvs. et konkret spørgsmål, som du skal reflektere over. Når du skal inddrage tekster, film og andet materiale er det derfor vigtigt, at du overvejer hvordan det kan give et nyt perspektiv på din problemstilling.

Til at hjælpe dig med at strukturere dit essay kan du anvende følgende refleksionscirkel:

Refleksionscirklen kan strukturere dit essay ved at lade dig fokusere på kompositionen dvs. opbygningen af dit essay. Udgangspunktet er din problemstilling og et konkret eksempel (i). Dernæst kommer selve refleksionen, som tager sit udgangspunkt i en kort analyse af dit eksempel (ii). Herefter reflekterer du over dit eksempel, som fører videre til en abstraktion, hvor du forsøger at brede dit eksempel ud til en brede kontekst eller sammenhæng (iv). Til slut kan du forsøge at brede dit eksempel ud ved at lade det føre videre til et nyt eksempel, som du herefter kan uddybe ved at tage en ny runde i refleksionscirklen.

I videoen her forklarer jeg mere uddybende, hvad der karakteriserer reflekterende skrivning med udgangspunkt i et blogindlæg (læs i øvrigt mere her) som eksempel:

Konkret eksempel:

Disse fem diskurser er tidligere blevet brugt af flere amerikanske præsidenter, fx George W. Bush. Han benyttede dem til at retfærdiggøre invasionen og krigen i mellemøstlige lande (i). Men kan disse krigsspil, så ikke næsten anses for propaganda for amerikansk politik og en slags hjernevask af spilleren? Er det ikke problematisk, når spilleren gang på gang får som mission, at tage livet på flere fjender, som ofte ligner USAs virkelige fjender? (ii) […]

Udover dette må det siges at være nødvendigt at overveje, hvorvidt nogle af de andre diskurser kan medføre en negativ opfattelse af bestemte begreber hos spilleren. På den ene side er der en risiko for, at nogle af disse diskurser glorificerer og godtgør krig på en falsk og usaglig baggrund. Derudover er der en risiko for, at diskursen om orientalisme og ”othering” giver et fordrejet og endda racistisk syn på andre kulturer og folkefærd. På den anden side kan det også være, at dette blot er en overfortolkning af spildiskursernes magt og indflydelse på spillerens virkelighedsopfattelse. Det er jo ikke til at vide, om langt de fleste spillere ikke stadig blot ser disse computerspil, voldelige eller ej, som ren underholdning, og stadig kan skelne det animerede fra virkeligheden. Så måske er det slet ikke nødvendigt, at disse krigsspil bliver kritiseret for at indeholde netop disse diskurser? (iii)

Omvendt er det muligt, at nogle af disse voldelige computerspil indeholder facetter, som dog er værd at kritisere eller som minimum at sætte spørgsmålstegn ved. For spiller man et spil fra Grand Theft Auto-serien, har man mulighed for at slå, hvad der skal ligne, almindelige mennesker ihjel. Og det kan vise sig at være problematisk. (iv)

Ovenfor har jeg markeret de enkelte niveauer i refleksionscirklen på et konkret eksempel. Den indledende beskrivelse er i eksemplet ret kort, fordi jeg har skåret det lidt til (diskurserne der omtales kan du i øvrigt læse mere om her). Som du kan se er det afgørende, at du får inddraget forskellige eksempler og materialer i dit essay. Det er selve grundstenen. Derfor kræver det også en bred viden om emnet at kunne skrive et godt essay.

Husk igen, at netop fordi et essay ikke er en diskussion, hvor du skal komme frem til et endeligt synspunkt, skal det heller ikke afsluttes med en konklusion. I stedet skal du have en afslutning, som fremstår åben for læseren, og som kan føre til videre refleksion over emnet:

Konkret eksempel:

Måske er det nye og kritiske, at vi nu selv styrer, når folkemængder skal likvideres, eller som tidligere omtalt, mellemøstlige lande skal indtages og bekriges. Det er svært at sige, hvad denne magt og disse muligheder har af effekt på spillerens evne til at skelne mellem virkelighed og den virtuelle verden, og hvorvidt spillene ændrer spillerens syn på krig og vold. Det eneste jeg ved, er at jeg nu skal ind i stuen og likvidere en hel befolkning – men bare rolig det er jo bare et spil.

Hvordan kommer jeg i gang med et essay?

Når du skal i gang med dit essay er det vigtigt, at du begynder med at undersøge den problemstilling du skal arbejde med. Det kunne fx være:

Konkret eksempel:

Skriv et essay om dialekter i Danmark. Dit essay skal tage udgangspunkt i [teksten/filmklippet], og undersøge hvilken betydning dialekter har for vores identitet.

Emnet i ovenstående problemstilling er dialekter og hvordan de påvirker vores identitet. Dvs. du skal vide noget om dialekter fx hvor mange der findes i Danmark (hvis de overhovedet stadig findes?), hvilke forskelle der er osv. Derudover skal du vide noget om sprog og identitet. Det kan være du fx har haft et forløb om fx sociolingvistik i dansk eller engelsk (ofte en del af Almen Sprogforståelse på STX). Under alle omstændigheder har du nu sporet dig ind på emnet, og er allerede i gang med at overveje, hvilket materiale du skal have fat i.

Når du skal finde materiale til at inddrage i dit essay, kan det nogle gange hjælpe at oprette et mindmap. Det kan strukturere din søgning, og samtidig bevidstgøre dig om, hvilke vinkler du kan undersøge og reflektere over. I ovenstående eksempel vil emnet for dit essay være dialekter. Men for at du kan formulere dig om det emne, er det stadigvæk nødt til at være mere specifikt. I et mindmap vil det betyde, at de underliggende niveauer vil være præciseringer af emnet og det dybeste niveau eksemplet (som du ifølge refleksionscirklen ofte vil begynde med). Under emnet dialekter kan det fx være spørgsmålet om, hvorvidt dialekter er ved at uddø eller om de lever videre. Herefter finder du en artikel, der peger på den ene vinkel, og har måske selv et eksempel, som du også gerne vil inddrage:

Konkret eksempel:

Selve essayet er som tidligere forklaret opbygget af afsnit, hvor du undersøger enkelte dele af problemstillingen. Det er igen vigtigt at huske på, at det er en undersøgelse og refleksion, ikke en diskussion. Derfor skal du dog stadig undersøge flere vinkler på emnet:

Konkret eksempel:

Der er stor uenighed om dialekternes overlevelse. Flere forskere har tidligere peget på, at dialekterne er tæt på at uddø, fordi vi ikke længere hører dem i hverdagen. Men spørgsmålet er, om det overhovedet er rigtigt. Når jeg tager til Århus, er det tydeligt for mig, at de taler en anden dialekt end jeg selv gør, og kan nemt blive til grin, hvis jeg ikke sørger for at ændre min udtale væk fra det fynske. Den samme oplevelse har flere af personerne i filmen I Danmark er jeg født, som endda oplever det som diskrimination, når de bliver grinet af. Er det rimeligt, at de ikke kan få lov til at tale deres eget sprog i det land, hvor de er født? På den anden side er vi jo nødt til at kunne forstå hinanden. Og sønderjysk er altså ret svært at forstå.

I ovenstående eksempel fokuseres der på mindst to forskellige vinkler på dialekter. Det bliver ikke diskuteret om det ene er mere rigtigt end det andet, men det sætter uden tvivl tanker i gang hos læseren. Særligt direkte spørgsmål kan være med til at vække læserens interesse, men brug dem med måde og husk at få reflekteret over nogle af dem undervejs, så læseren ikke føler sig snydt.

Husk igen, at selvom essayet til eksamen altid indeholder materiale som du skal tage udgangspunkt i, så er det ikke nok blot at henvise til det alene. I et essay forventes det, at du har mere at byde ind med. Hvis du har adgang til internettet, er det oplagt at finde materiale der, og ellers må du inddrage det du har fra undervisningen m.m.

Det vigtigste ved et essay er:

  • At du fokuserer på emnet og problemstillingen, ikke kun teksten.
  • At du undersøger og reflekterer, ikke diskuterer.
  • At du ender med en afslutning, ikke en konklusion.
  • At du inddrager din viden og andet materiale om emnet.

Synes godt om dette:

LikeLoader...

0 comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *